dc.description.abstract | Denne rapport er et forsøg på at skitsere grundlaget for en alternativ
forbrugerbeskyttelse af børn. Et grundlag der tager udgangspunkt i at børn allerede
lever i en forbrugskultur og det derfor ikke giver nogen mening at beskytte dem mod
forbrug. Rapporten argumenterer for, at forbrugerbeskyttelse må tage udgangspunkt
i, at børn er forbrugere og støtte dem i at udfylde denne rolle så kompetent som
muligt. Projektet tager teoretisk udgangspunkt i, at barndommen altid har haft en
materiel side, som har afspejlet vores forestillinger om, hvad der hører til en god
barndom. Det har først og fremmest været voksnes forestillinger om, hvad det vil sige
at være barn. Det er voksne, der har stået for produktionen af produkter til børn, og
det er voksne, der har været købere af de produkter, som de mente, børn havde behov
for. Den gradvise forandring i den materielle kultur i retning af en forbrugskultur har
berørt den måde materielle goder produceres og distribueres til børn. Det betyder at
børn har fået en mere direkte indflydelse på definitionen af deres egne behov. Generelt
rummer forbrugskulturen en forventning om at den enkelte forbruger selv er den
nærmeste til at vurdere, hvilket forbrug der bedst tilfredsstiller de behov, der er knyttet
til at leve den form for liv, som forbrugeren måtte ønske at leve. Når forbrugskulturen
på nogle områder bliver udbredt til børn, så rejses der en lignende forventning om, at
børn er de bedste til at vurdere, hvad de behøver for at leve den form for barndom,
som de måtte ønske. Med udgangspunkt i transformationen af børns materielle kultur
til en forbrugskultur ser denne rapport på de nye måder børn kommer til at stå i
forhold til det materielle. Den undersøger tre centrale aspekter af hvad det indebærer
at være forbruger for børn. For det første børns stigende ansvar for at definere deres
egne behov. For det andet børns øgede behov for at råde over penge for at kunne følge
deres egen smag. For det tredje den moderne forbrugers behov for at udvikle normer
til at skelne mellem godt og dårligt forbrug i bred forstand. Alle tre aspekter af børns
nye forbrugerrolle indebærer forhandlinger om autonomi og afhængighed mellem
børn og voksne. Rapporten tilbyder den forklaring på, hvorfor børns forbrug ofte
fremstår som særligt problematisk, at kulturel myndighed, økonomisk autonomi og
forbrugerkompetence er ude af trit med hinanden. Børn har typisk en relativt stor
grad af kulturel myndighed, ringe grad af økonomisk autonomi (indtil de begynder
at arbejde) og kun i begrænset omfang mulighed for at optræde som borgere på
markedet. | sv |