Alternative modeller for forbrugerbeskyttelse af børn

Abstract

Denne rapport er et forsøg på at skitsere grundlaget for en alternativ forbrugerbeskyttelse af børn. Et grundlag der tager udgangspunkt i at børn allerede lever i en forbrugskultur og det derfor ikke giver nogen mening at beskytte dem mod forbrug. Rapporten argumenterer for, at forbrugerbeskyttelse må tage udgangspunkt i, at børn er forbrugere og støtte dem i at udfylde denne rolle så kompetent som muligt. Projektet tager teoretisk udgangspunkt i, at barndommen altid har haft en materiel side, som har afspejlet vores forestillinger om, hvad der hører til en god barndom. Det har først og fremmest været voksnes forestillinger om, hvad det vil sige at være barn. Det er voksne, der har stået for produktionen af produkter til børn, og det er voksne, der har været købere af de produkter, som de mente, børn havde behov for. Den gradvise forandring i den materielle kultur i retning af en forbrugskultur har berørt den måde materielle goder produceres og distribueres til børn. Det betyder at børn har fået en mere direkte indflydelse på definitionen af deres egne behov. Generelt rummer forbrugskulturen en forventning om at den enkelte forbruger selv er den nærmeste til at vurdere, hvilket forbrug der bedst tilfredsstiller de behov, der er knyttet til at leve den form for liv, som forbrugeren måtte ønske at leve. Når forbrugskulturen på nogle områder bliver udbredt til børn, så rejses der en lignende forventning om, at børn er de bedste til at vurdere, hvad de behøver for at leve den form for barndom, som de måtte ønske. Med udgangspunkt i transformationen af børns materielle kultur til en forbrugskultur ser denne rapport på de nye måder børn kommer til at stå i forhold til det materielle. Den undersøger tre centrale aspekter af hvad det indebærer at være forbruger for børn. For det første børns stigende ansvar for at definere deres egne behov. For det andet børns øgede behov for at råde over penge for at kunne følge deres egen smag. For det tredje den moderne forbrugers behov for at udvikle normer til at skelne mellem godt og dårligt forbrug i bred forstand. Alle tre aspekter af børns nye forbrugerrolle indebærer forhandlinger om autonomi og afhængighed mellem børn og voksne. Rapporten tilbyder den forklaring på, hvorfor børns forbrug ofte fremstår som særligt problematisk, at kulturel myndighed, økonomisk autonomi og forbrugerkompetence er ude af trit med hinanden. Børn har typisk en relativt stor grad af kulturel myndighed, ringe grad af økonomisk autonomi (indtil de begynder at arbejde) og kun i begrænset omfang mulighed for at optræde som borgere på markedet.