Identifikation af barriere og fremmende forhold for forebyggelse af infektioner i forbindelse med pleje og behandling i primær sektor. Et kvalitativt interviewstudie.

Abstract

Introduktion: At modtage pleje og behandling i hjemmets trygge rammer kan have flere fordele for borgerne. Pleje og behandling udføres i dag, i stigende grad i borgerens eget hjem, af både sygeplejersker og plejepersonale uden medicinsk uddannelse. Infektioner er en hyppig årsag til ikke planlagte indlæggelser blandt borgere, der modtager pleje og behandling i eget hjem. På hospitaler og plejehjem undervises der i de infektionshygiejniske retningslinjer og der auditeres på om de efterleves. Men i borgerens eget hjem er risikomønstret anderledes, ofte uerkendt og til tider komplekst og man ved ikke meget om hvordan infektioner kan undgås i denne kontekst. Formål: Formålet med projektet er at afdække og beskrive hvordan sygeplejersker i primær sektor identificerer borgere, der modtager avanceret pleje og behandling i eget hjem i risiko for infektion. Endvidere er ønsket at afdække barrierer og fremmende forhold for, at sygeplejersken oplever at forebyggelsen af infektioner kan efterleves og udføres, i henhold til de generelle og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer. Metode: Mindre litteraturstudie kombineret med individuelle semistrukturerede kvalitative interviews. Resultater: De fleste sygeplejersker mente, at efterlevelse af de infektionshygiejniske retningslinjer var afgørende for at forebygge infektion, men efterlevelsen kunne være udfordret at den specifikke kontekst, borgerens eget hjem. Sygeplejerskerne identificerede en forskel mellem hospitalskonteksten, ”Hvor alt er tilladt” versus behovet for at tilpasse sig de forhold som eksisterer når sygeplejersken er ”Gæst i hjemmet”. Faktorer der blev anset for at muliggøre infektionskontrol, omfattede nem adgang til hånddesinfektionsmiddel og personlige værnemidler. Barriere som blev identificeret kunne være vanskeligheder med at finde rene overflader for, at kunne udføre procedurer som sårbehandling og kateterskift og endda dårlig belysning. Håndhygiejne kan blive kompromitteret af mangel på rindende vand, sæbe og rene håndklæder. Instrumenter beregnet til engangsbrug kunne bruges gentagne gange, hvilket førte til tvivl om korrekt sterilisering. Endvidere kan det være svært at opbevare sårmaterialer under aseptiske forhold, når de opbevares i borgerens eget hjem. Utilstrækkelig viden om infektionssygdomme og metoder til forebyggelse af disse, blandt andet plejepersonale resulterede i at personalet brugte enten for få eller for mange personlige værnemidler. Sygeplejerskerne medgav at uddannelse i de generelle infektionshygiejniske retningslinjer til andet plejepersonale, ville gavne borgerne, da infektioner dermed kunne undgås og identificeres på et tidligere tidspunkt end i dag. Pårørende blev generelt set som allierede, der kunne indgå i samarbejde om infektionskontrol og overvågning af borgerens helbredstilstand. Flere af de interviewede sygeplejersker udtrykte ønske om at drøfte problemer og udfordringer med overholdelse af de infektionshygiejniske retningslinjer med deres kolleger. Konklusion: Der blev identificeret flere barriere, der øger risikoen for infektion når pleje og behandling sker i borgerens eget hjem, men også fremmende forhold. Undervisning såvel som diskussion blandt personalet kan være med til at forbedre disse forhold. Betydelse: Da mange borgere i dag modtager pleje og behandling i eget hjem, og da infektioner er almindelige i denne sammenhæng, bør der sættes fokus på hvordan plejepersonalet kan implementere de infektionshygiejniske retningslinjer