Magisteruppsatser - M2CMA

Permanent URI for this collectionhttps://gupea-staging.ub.gu.se/handle/2077/70079

Browse

Now showing 1 - 20 of 35

Följsamhet till basala hygienrutiner och vårdrelaterade infektioner i region Norrbotten under pandemi året 2020 jämfört med 2019
(2021) Näslund Anda, Mia; University of Gothenburg/Institute of Biomedicin; Göteborgs universitet/Institutioen för biomedicin
Bakgrund: Att säkerställa kunskap om hur man förhindrar smittspridning och ökar följsamheten till basala hygienrutiner är viktigt för hälso- och sjukvården. Detta har ytterligare aktualiserats av den pågående Corona pandemin. Syfte: Att jämföra punktprevalensmätningar och markörbaserad journalgranskning avseende vårdrelaterade infektioner och följsamheten till basala hygienrutiner under pandemiåret 2020 med normalåret 2019. Metod: Studien har en retrospektiv deskriptiv design med data från genomförda markörbaserade journalgranskningar och punktprevalens mätningar i Region Norrbotten för 2020 och 2019. Resultat: Resultaten för följsamheten till basala hygienrutiner visade en signifikant ökning av följsamheten avseende klädregler, hygienregler och måttet ” korrekt i alla steg” under pandemiåret. Punktprevalensmätningarna av de vårdrelaterade infektionerna visade ingen signifikant ökning under pandemiåret. Typerna av vårdrelaterade infektioner uppvisade ingen signifikant skillnad mellan åren. Dock noterades signifikant ökat antal patienter med kvarliggande urinkateter och patienterna var yngre under pandemiåret. Slutsats: Under pandemiåret påvisades en ökad följsamhet till basala hygienregler. Ingen signifikant skillnad sågs gällande förekomst av VRI.
Vancomycinresistente Enterococcus faecium - udbruddet på Færøerne i 2015
(2021-11-22) Lambaa, Lena; University of Gothenburg/Institute of Biomedicin; Göteborgs universitet/Institutioen för biomedicin
Baggrund: Det første udbrud på Landssygehuset (LS) med en multiresistent bakterie blev detekteret i foråret 2015. Vancomycinresistente Enterococcus faecium (VRE) blev fundet i kliniske prøver hos multimorbide patienter. Kilden var hospitalerne i Storkøbenhavn. Formål: Det blev udforsket om incidensen af vancomycinresistente enterokokker på Færøerne forandredes i perioden 2015-2016, hvor supplerende tiltag blev implementeret, i forhold til 2017-2020, efter at generelle infektionshygiejniske forholdsregler og screening blev implementeret. Metode: Rådata fra mikrobiologi laboratorie på LS blev analyseret og kategoriseret for at lave en deskriptiv beskrivelse af udbruddet, og for at finde sammenhænge mellem interventioner og antal tilfælde af VRE om året, fra 2015-2020. Med en deskriptiv epidemiologisk tilgang, blev der udforsket, om der var sammenhæng mellem udvikling af udbruddet og forekomsten af VRE, efter implementering af henholdsvis de supplerende infektionshygiejniske tiltag; de generelle infektionshygiejniske retningslinjer; og screening af patienter fra udlandet. Resultater: Udbruddet blev illustreret og tidshorisonten kortlagt ved hjælp fra mailkorrespondancer og andre skriftlige kilder. De infektionshygiejniske tiltag, som blev sat i værk, kunne ikke eliminere VRE. VRE blev erklæret endemisk i februar 2016. Derefter blev de generelle infektionshygiejniske retningslinjer implementeret og patienter, som blev indlagt fra udenlandske hospitaler screenet for VRE. I løbet af årene blev færre patienter screenet positive. Men kliniske VRE prøver steg, indtil år 2020 hvor ingen screening var positiv, men 18 positive fra kliniske prøver. Konklusion: Patienter der kommer fra Danmark, er ikke længere kilden til VRE på Færøerne. Derimod er risikoen for infektion forårsaget af VRE, under indlæggelse på Færøerne, en risiko. Urinprøver fylder mest, dog identificeres også mere alvorlige infektioner, blandt andet bloddyrkninger. Tallene fra studiet er små og derfor ikke generaliserbare. Muligheden for bias er stor på grund af materiale, som er benyttet til at beskrive udbruddet. Tallene skal dog fortolkes i en kontekst hvor det drejer sig om et land med relativt få indbyggere. Betydning: Håndtering af sundhedssektorerhvervede infektioner bør prioriteres i det færøske sundhedssystem, både i patientplejen og behandlingen. Miljøkomponenten som smittekilde bør også vægtes mere.
Följsamhet till basala hygienrutiner inom djursjukvården och hur egenkontroll påverkar följsamheten
(2021-11-22) Kamaterou, Charlotta; University of Gothenburg/Institute of Biomedicin; Göteborgs universitet/Institutioen för biomedicin
Introduktion: Förebyggande arbete för att begränsa smittspridning inom djursjukvården är viktigt ur flera aspekter, inte minst för att motverka uppkomst av antibiotikaresistens. Basala hygienrutiner som handhygien är grundläggande i detta arbete, men kunskapen om följsamhet och faktorer som påverkar följsamheten inom djursjukvården är begränsad p.g.a. otillräckligt vetenskapligt underlag. Syfte: Undersöka hur följsamheten till basala hygienrutiner påverkas av om och hur egenkontroll avseende basala hygienrutiner utförs, samt undersöka om det finns skillnader i följsamhet mellan bl.a. yrkeskategorier. Material och metoder: Veterinärkliniker med smådjurs- och/eller hästsjukvård utförde själva observationer av personalens följsamhet till basala hygienrutiner samt besvarade en enkät med frågor om främst egenkontroll. Resultat: Det var endast två kliniker som deltog i studien. Den insamlade datamängden blev därför begränsad. Den genomsnittliga följsamheten till samtliga observerade variabler var 79 % (95 % CI 72-85). De variabler som de observerade hade lägst följsamhet till var handhygien före och efter patientkontakt. Av de 19 observerade var det 5 som utförde korrekt handhygien före och 3 som utförde korrekt handhygien efter patientnära arbete. Den begränsade datamängden medförde att få gruppjämförelser kunde ske. Vid jämförelse av följsamhet mellan legitimerade veterinärer och djurvårdare påvisades ingen signifikant skillnad (p=0,42). Konklusion: I studien var följsamheten till handhygienrutiner låg. Det fanns inga signifikanta skillnader i följsamhet mellan olika yrkeskategorier. Den begränsade datamängden medförde att studien inte kunde utvärdera hur egenkontroll påverkar följsamhet till basala hygienrutiner. Betydelse: Studien indikerar att det är en utmaning att rekrytera deltagare till den här typen av studie och att det kan finnas behov av ett mer engagerande rekryteringssätt än att enbart distribuera en inbjudan med instruktioner. Den låga följsamheten till handhygien i studien indikerar behov av ökat fokus på vårdhygien inom djursjukvården och behov av fler studier för att öka kunskapen om faktorer som påverkar följsamheten.
Hvordan fjerne Clostridioides difficile fra sykehusmiljøet? En systematisk litteraturstudie
(2021-11-22) Sakserud, Anne Hilde; University of Gothenburg/Institute of Biomedicin; Göteborgs universitet/Institutioen för biomedicin
Innledning: Clostridioides difficile er en sporedannende bakterie som kan forårsake sykdom av ulik alvorlighetsgrad, fra lett diaré til pseudomembranøs kolitt og død. Bakteriene er en kjent årsak til helsetjenesteassosiert infeksjon over store deler av verden. Clostridioides difficile overlever lenge i miljø og sporedrepende midler benyttes for å uskadeliggjøre den. Formål: Hensikten med oppgaven er å undersøke hvilke midler og metoder som finnes for rengjøring og desinfeksjon av Clostridioides difficile i sykehusmiljø. Med delmål og minske forekomsten av mikrobene, noe som kan redusere muligheten for sykdom og bærerskap hos pasienter, besøkende og ansatte. Metode: Ikke heldekkende systematisk litteraturstudie. Det ble utført søk i databasen PubMed. Kun fagfellevurderte, engelskspråklige, originalartikler fra 2015-2021 med abstrakt, ble inkludert. Kvalitetsvurderingen av artiklene ble gjort ved bruk av GRADE (Grading of Recommendations Assesment, Development and Evaluation). Følgende søkeordene ble benyttet: Clostridium difficile, Clostridioides difficile, cleaning, disinfectant og environment. Det ble inkludert åtte artikler. Resultater: De inkluderte artiklene ser på desinfeksjon med hydrogenperoksid, ultrafiolett stråling, Photocatalytic reactor som automatiserte metoder, og klorvarianter som sodium dichloroisocyanurat og sodium hypochloritt ved manuelle metoder. Ved automatiserte metoder påvirkes resultatene av for eksempel skyggeområder, smuss og plassering av utstyret. Ved manuell metode har blant annet virketid og konsentrasjon av desinfeksjonsmiddelet betydning. De fleste metodene viser reduksjon i forekomsten av C. difficile selv om det er variasjon i reduksjonen. Ulike målepunkter og måleenheter kan vanskeliggjøre direkte sammenligning mellom de inkluderte artiklene. Det er behov for manuell rengjøring før desinfeksjon. Konklusjon/betydning: Det er viktig å være bevist plassering av utstyr ved automatisert desinfeksjon, samt nok desinfeksjonsmiddel med rett styrke og nok tid ved manuell metode. Ytterligere studier fra sykehusmiljø er nødvendig rundt metodene. Da gjerne med blant annet like målepunkter. Resultatene kan benyttes i videre arbeid med emnet.
Håndtering af værnemidler – Oplevelse af egen praksis som risiko for smitte. Et kvalitativt studie blandt hospitalsansatte sygeplejersker
(2021-11-22) Pedersen, Janne; University of Gothenburg/Institute of Biomedicin; Göteborgs universitet/Institutioen för biomedicin
Baggrund: Værnemidler til brug for ansatte i sundhedsvæsnet har til formål at afbryde smitteveje og undgå infektioner. Studier viser, at sundhedspersonalet udgør en risiko for dem selv og deres omgivelser, nårde tager deres værnemidler af. Der mangler dog viden i skandinavisk kontekst, om sundhedspersonaletsegen opfattelse af denne risiko samt hvilke barrierer personalet oplever for at håndtere værnemidler korrekt. Formål: Formålet er at undersøge hospitalsansatte sygeplejerskers oplevelse af risiko for selvkontaminering ved brug af værnemidler. Ligeledes er formålet at udforske sygeplejerskernes oplevelser af hvilke kontekstuelle faktorer, som påvirker håndtering af værnemidler. Metode: I dette kvalitative studie blev der benyttet semistrukturerede enkeltinterviews med ni sygeplejersker frato hospitalsafdelinger; en medicinsk afdeling, og en afdeling med speciale i cancerpatienter. Empirien blev analyseret ved hjælp af en tematisk netværksanalyse. Resultat: Studiet viser, at det er vigtigt for sygeplejerskerne, at have gode vaner. Vanerne kan være baseret på retningslinjerne, men det italesættes og accepteres, at vanerne, ikke nødvendigvis følger disse. Under COVID-19-pandemien er opmærksomheden skærpet på fejl og mangler i håndteringen af værnemidler, men stærkest står en større en forståelse af risikoen for at kunne smitte sig selv og andre. Det ses, at flere sygeplejersker ikke kan italesætte deres viden om hvorfor de gør, som de gør og fokuseringen påværnemidlerne handler om hvordan håndteringen foregår fremfor hvorfor. Barrierer for korrekt håndtering af værnemidler opleves, når man arbejder alene, idet kollegerne bruges til at sparre med, og kan også fremme, at man gør sig mere umage. Trods oplevet usikkerhed, har sygeplejerskerne ikke efterspurgt praktisk træning i afdelingen Konklusion og betydning: Studiet viser, at sammensætningen af sygeplejersker og deres erfaring er afgørende for korrekt håndtering af værnemidler i afdelingen. Den tavse viden, som de erfarne sygeplejersker besidder har stor værdi, men den kan ikke forblive tavs., hvis niveauet for kombinationen af praktik og teori skal højnes og være et løbende fokuspunkt.
Socio-economic characteristics impact on covid-19 mortality in region Västra Götaland.
(2021-11-22) Mellström Dahlgren, Henrik; University of Gothenburg/Institute of Biomedicin; Göteborgs universitet/Institutioen för biomedicin
Background: There is a well establish association between low socio-economic status and health outcomes in general. To mitigate the impact of covid-19 there is a need to identify vulnerable groups, and to create methods that can do that in real-time as the virus-spread progress in the society. Aim: To examine if there are differences in mortality between different DeSO-areas in Västra Götaland according to these areas socio-economic characteristics. The second aim was to examine if DeSO-areas can be used in surveillance purpose and which variables that are relevant in that case. Materials and methods: Confirmed covid-19 case in region Västra Götaland between 26th February 2020 and 18th April 2021 was linked to different residential socio-economic characteristics (quintiles of income, low education, foreign born and categories of population density) based on Demographic Statistics Area (DeSO) data. Results: Older age and male sex was associated with covid-19 mortality. Income-level was the only of the DeSO variables that remained significant through the fully adjusted model. Living in areas in the lowest income quintile was associated with increased covid-19 mortality (hazard ratio: 1.83; 95 CI 1,358 - 2,467) compared to those that lives in the area within the highest income quintile. Conclusion: Living in a low-income area is associated with an increased risk of death in covid-19. This DeSo variable capture the socio-economic factors that is associated with covid-19 mortality on an aggregated level. The results are in accordance to other studies based on individual-level data suggesting that aggregated information from DeSO-areas are useful and relevant to identify vulnerable groups for covid-19. Linking cases to DeSO-data can give better keys to understand the progress of the virus-spread in the society. Implications: To emphasize the importance that covid-19 vaccination and other protective measures like testing and contact tracing are accessible irrespective of barriers that comes with social inequalities and deprivation. The Swedish surveillance system for notifiable diseases should be linked to socio-economic data.
Självskattad kunskap om pneumokockvaccin bland sjuksköterskor med eller utan behörighet att ordinera pneumokockvaccin, och med olika lång vaccinationserfarenhet
(2021-11-22) Woxén, Veronica; University of Gothenburg/Institute of Biomedicin; Göteborgs universitet/Institutioen för biomedicin
Bakgrund: Sjuksköterskor med eller utan behörighet att ordinera pneumokockvaccin behöver råd och stöd i vaccinationsfrågor. Denna enkätundersökning undersökte om den självskattade kunskapen om pneumokockvaccin var högre för sjuksköterskor med behörighet att ordinera pneumokockvaccin än för sjuksköterskor utan behörighet. Dessutom jämfördes den självskattade kunskapen mellan sjuksköterskor med fem års vaccinationserfarenhet eller mindre med de med mer än fem år, oavsett utbildning. Specifika mål: Att undersöka eventuella skillnader i självskattad kunskap avseende pneumokockvaccin hos sjuksköterskor som vaccinerar på husläkarmottagningar i Region Stockholm utifrån: 1) Utbildning (sjuksköterskor med behörighet att ordinera vs sjuksköterskor utan behörighet att ordinera pneumokockvaccin) 2) Vaccinationserfarenhet, mätt i antal år, oavsett vidareutbildning Material och metoder: Genom en webbaserad enkät undersöktes i denna tvärsnittsundersökning respondenternas självskattade kunskap kring pneumokockvaccin. Enkäten skickades ut via e-mail till 158 husläkarmottagningar i Region Stockholm och besvarades av 334 sjuksköterskor. Resultat: Sjuksköterskor med behörighet att ordinera pneumokockvaccin hade tendens att ha högre självskattad kunskap än sjuksköterskor utan behörighet, men skillnaden uppnådde inte statistisk signifikans i frågorna om vacciners uppbyggnad och funktion och inte om i vilken ordningsföljd och med vilka intervall som ska användas för de som rekommenderas båda typerna av vaccin. Sjuksköterskor, oavsett utbildning, med mer än fem års erfarenhet hade statistiskt signifikant högre självskattad kunskap i samtliga frågor. Konklusion: Denna undersökning visade att vaccinationserfarenhet är mer avgörande än utbildning för hög självskattad kunskap om pneumokockvaccin, men utbildning var också betydelsefull. Betydelse: I förlängningen skulle en webbutbildning med kunskapstest om pneumokockvaccin vara en möjlighet för sjuksköterskor att få uppdaterad kunskap om aktuella rekommendationer. Dessutom skulle den vara en bra grund för verksamhetschefer som ska bedöma om en sjuksköterska har likvärdig utbildning som en distriktsköterska eller en sköterska med specialistutbildning inom hälso- och sjukvård för barn och ungdomar och därmed är behörig att ordinera pneumokockvaccin.
Nosokomielle bakterieinfektioner som konsekvens af endoskopiske undersøgelser
(2021-11-22) Skovbjerg, Maria; University of Gothenburg/Institute of Biomedicin; Göteborgs universitet/Institutioen för biomedicin
Baggrund: Fleksible endoskoper er komplekse flergangsudstyr med lange tynde kanaler i vekslende antal, fremstillet af en kombination af forskellige materialer. Grundet deres kompleksitet er disse udstyr vanskelig at genbehandle, derfor kan kontaminerede endoskoper forekomme trods en velimplementeret genbehandlingsprocedure. Det formodes, at risikoen for at få en infektion i forbindelse med endoskopi er relativt lille, men der findes studier som dokumenterer både infektioner og pseudoinfektioner. Problemformulering og formål: Hvilken evidens findes der om nosokomielle infektioner som konsekvens af de endoskopiske undersøgelser? Evidensen begrænses til bakterielle eksogene infektioner, transmissionsforholdene samt tiltag til forebyggelse af smitteoverførsel. Formålet med studiet er at afdække de eventuelle risici som kan forekomme ved anvendelse af et kontamineret endoskop samt at identificere mulige tiltag for at reducere smitterisici. Materiale og metode: Problemformuleringen belyses ved hjælp af et systematisk litteraturstudie. Der blev udarbejdet en søgningsstrategi og søgningen udføres i databaserne Pubmed, Embase og Web of science. Resultater: Den systematiske litteratursøgning gav 20 resultater. De hyppigste bakterier som forårsager infektion/pseudoinfektion er Pseudomonas aeruginosa og andre Pseudomonas spp., Mycobacterium spp. inklusiv Mycobacterium tuberculosis, Stenotrophomonas maltophilia og Burkholderia cepacia. De fleste udbrud skyldes utilstrækkelig genbehandling eller defekte fleksible endoskoper. Mindre hyppigt forekommer kontaminering via endoskopvaskemaskinerne, fra miljøetog fra håndteringen. Som tiltag for forebyggelse af smitteoverførsel kan nævnes forbedring af genbehandlingsproceduren, anvendelse af procedurer som sikrer tidligere identificering af defekte endoskoper, vedligeholdelse af endoskopvaskemaskinerne samt overvågning via vandprøver både for endoskoper og for endoskopvaskemaskiner. Yderligere er der studier som anbefaler anvendelse af sterilisation eller engangsendoskoper. Konklusion: Resultaterne viser, at kontaminerede endoskoper kan forårsage både infektioner og pseudoinfektioner, men den rette incidens er ikke nøjagtigt beregnet grundet formodet underapportering. Evidensniveauet for de inkluderede studier er lavt, hvilket tyder på behov for yderligere forskning på området
Sundhedspersonalets opfattelse og håndtering af smitterisiko på neonatal afdeling - et kvalitativt studie
(2021-11-22) Lüttichau-Holm, Linda; University of Gothenburg/Institute of Biomedicin; Göteborgs universitet/Institutioen för biomedicin
Baggrund: I perioden 2011 til 2020 forekom 22 MRSA udbrud med i alt 411 smittede personer på neonatale afdelinger i Danmark. MRSA udbrud kan forebygges ved overholdelse af de generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Studiet har fokus på adfærd og påvirkende faktorer, omkring infektionshygiejniske forholdsregler, ift. den neonatale population. Formål: At udforske og beskrive hvordan sygeplejersker opfatter og håndterer smitterisiko på en neonatal afdeling samt afdække hvilke faktorer, der påvirker overholdelse af de infektionshygiejniske forholdsregler. Metode: Kvalitativt studie, hvor det empiriske materiale blev indsamlet ved 5 semi-strukturerede interviews, af neonatale sygeplejersker fra den samme neonatale afdeling. Som analysemetode blev anvendt tematisk netværksanalyse samt Nvivo, computerassisteret kvalitativ dataanalyse. Resultat: Studiet viser at specialespecifikke forhold påvirker sygeplejerskernes fokus på og overholdelse af de infektionshygiejniske forholdsregler. Det gælder forhold som den skrøbelige neonatale population, barnets kliniske tilstand, samt forældrenes skiftende behov for støtte under hele indlæggelsesforløbet. Forældrene er desuden særdeles involverede i plejen omkring barnet og sygeplejerskerne har fokus på at få styrket forældrenes handlekompetence og på en løbende introduktion af forældrene omkring de infektionshygiejniske forhold. Studiet viser divergens i sygeplejerskernes adfærd og opfattelse af smitterisiko og adfærd varierer i forhold til situationsbestemte, individuelle risikovurderinger og travlhed. Implementering af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer og udvikling af procedurerelaterede retningslinje kan bidrage til mere ensartet efterlevelse af forholdsreglerne. Endvidere ses en afgørende værdi i nøglepersonens rolle omkring sygeplejerskernes læring og kompetenceudvikling. Konklusion: Studiet viser stor divergens i sygeplejerskernes adfærd, viden om og fokus på de infektionshygiejniske forholdsregler. Implementering af basale og procedurerelaterede retningslinjer, herunder nøglepersonens rolle, har stor betydning for efterlevelsen af de generelle forholdsregler. Betydning: Øget indsats rettet mod læring og kompetenceudvikling af plejepersonale og forældre på de neonatale afdelinger kan bidrage til en bedre efterlevelse af og mindre divergens omkring de infektionshygiejniske retningslinjer og dermed forebygge sundhedssektorerhvervede infektioner og udbrud på neonatale afdelinger.
Carbapenemase Producing Enterobacteriaceae - screening and contact tracing in Region Stockholm in comparison with two other Swedish regions
(2021-11-22) Pergert, Mats; University of Gothenburg/Institute of Biomedicin; Göteborgs universitet/Institutioen för biomedicin
Background: Carbapenemase Producing Enterobacteriaceae (CPE) is a growing problem all around the world. Sweden is relatively spared and there are very seldom outbreaks within the health care sector. Region Stockholm does contact tracing on all new and known carriers of CPE in health care institutions while other regions test only those who share room and toilet. Aim: Is the CPE contact tracing strategy in Region Stockholm more effective in finding patients with a nosocomial spread than in Region Västra Götaland and Region Skåne who has less meticulous contact tracing strategies? Materials and methods: Contact tracing and screening data were collected from the Karolinska University Laboratory for the years 2018 – 2020 and corresponding data were asked for from Region Västra Götaland and Region Skåne. Descriptive data were analyzed in Excel. Results: During the study period the Karolinska University Laboratory handled 23,862 contact tracing tests. Of 288 samples from 169 patients who turned out positive for CPE in screening, bacterial culture and contact tracing altogether, 65 samples (49 patients) turned out positive from contact tracing. Four patients were traced to have the same strain as the index and were considered infected within the health care sector. Region Västra Götaland discovered 6 patients and Skåne 2 patients, respectively, who were infected within the health care sector during the same time. Conclusions: There was an enormous number of contact tracing tests for CPE performed in Region Stockholm. Only four patients turned out to be infected within the health care sector. They would have been discovered by using the close contact tracing and screening in the same way as they do in Region Västra Götaland and Region Skåne. Implications: Based on the findings it could be argued that it would be enough to perform contact tracing on patients who have shared the same room or toilet with a newly diagnosed CPE carrier. There seem to be no reason to test patients when a known carrier is admitted to a ward since the index will have a single room and staff will be aware of the situation.
Nudging – en anvendelig metode til forbedring af håndhygiejne compliance?
(2021-11-22) Lyngby Petersen, Trine; University of Gothenburg/Institute of Biomedicin; Göteborgs universitet/Institutioen för biomedicin
Introduktion: Håndhygiejne er vigtigste metode til afbrydelse smitteveje. Metoder der i dag benyttes til at øge sundheds personalers håndhygiejne er traditionel undervisning, med audit på viden og udførelse. Smittespredning sker imidlertid fortsat i betydelig omfang på sygehuse og udfordrer patientsikkerheden. Nudging er et relativ nyt redskab til adfærdsregulering, men der mangler viden om metodens effektivitet indenfor infektionshygiejnen. Formål: At afdække hvorvidt anvendelse af nudging, kan højne håndhygiejne compliance målt mod konventionel pædagogisk undervisning har en effekt på udførelse af sundheds personalers håndhygiejne. Materiale og Metoder: Observationsstudie på to medicinske afdelinger med observationsperioder før og efter intervention med nudging og konventionel pædagogisk undervisning. Målepunkter for korrekt håndhygiejne udgjordes af definerede kritiske situationer efter modificerede WHO kriterier. Resultater: Nudging og undervisning resulterede i forbedret håndhygiejne i henholdsvis 4 af 5 og 1 af 5 kritiske situationer om end forbedringer ikke var statistisk signifikante. Ved nudging observeredes tydeligste tendens ved forbedring efter fysisk kontakt med en patient eller fysisk kontakt med patientens omgivelser, hvorimod den kritiske situation hvor man forlader eller har rørt noget urent (fx forlader IT tastatur, rører ved mundbind/visir) havde et fald på 12 %. Ved undervisning var observeret forbedring i håndhygiejne af beskeden størrelse selvom observation blev foretaget tæt på interventionsperiode. Uanset intervention syntes compliance til håndhygiejne anbefalinger at blive udfordret ved overbelægning og travlhed i afdelinger. Konklusion: Nudging resulterede i øget compliance med håndhygiejne, men resultater var ikke entydige. Da nudging virker på de intuitive handlinger er denne kapacitet muligvis ikke tilgængelig når der på grund af travlhed fokuseres på løsning af opgaver. Der var ikke overbevisende resultater for konventionel undervisning, specielt ikke i situationer med overbelægning. Betydning: Nudging ser ud til at være et anvendeligt værktøj til at forbedre håndhygiejne kultur, muligvis med større effekt såfremt det kombineres med andre hygiejne tiltag. Der er behov for yderligere undersøgelser for at belyse nudgings anvendelighed i infektionshygiejnen.
Prevalensundersøkelser av helsetjenesteassosierte infeksjoner og antibiotikabruk i sykehjem – tid for forandring?
(2021-11-22) Wikan, Nina Alette; University of Gothenburg/Institute of Biomedicin; Göteborgs universitet/Institutioen för biomedicin
Bakgrunn: Helsetjenesteervervede infeksjoner er en utfordring i sykehjem, fordi det belaster beboerne og medfører bruk av antibiotika, en ressurs som må forvaltes fornuftig, for å sikre denne i fremtiden. Urinveisinfeksjoner er hyppigst forekommende helsetjenesteassosierte infeksjoner i sykehjem og tilsvarende urinveismidler hyppigst anvendt antibiotika. I Norge overvåkes helsetjenesteassosierte infeksjoner og antibiotikabruk i sykehjem i den nasjonale prevalensovervåkningen «Norsk overvåkningssystem for antibiotikabruk og helsetjenesteassosierte infeksjoner, årlige obligatoriske prevalensundersøkelser i sykehjem og sykehus (NOIS-PIAH). God overvåkning er en forutsetning for å påvirke forekomst av helsetjenesteassosierte infeksjoner og antibiotikabruk. Sykehjemmenes deltakelse i prevalensovervåkningen er mangelfull til tross for at dette er obligatorisk. Metoder: Norsk overvåkningssystem for antibiotikabruk og helsetjenesteassosierte infeksjoner i sykehjem (NOIS-PIAH) data, i perioden 2017-2019, i alt 6 målepunkter, for tre kommuner i Finnmark, ble innhentet fra Folkehelseinstituttet. Deltakerne ble kartlagt, og forekomst av helsetjenesteassosierte infeksjoner og antibiotikabruk sammenliknet med kommuner over tid. Resultat: Deltakelse i prevalensundersøkelsene varierte mellom kommuner fra full deltakelse til ingen deltakelse ved de 6 målepunktene. Prevalens av helsetjenesteassosierte urinveisinfeksjoner varierte mellom 0-20% og prevalens av antibiotikabruk 0-22%. Dette er i overensstemmelse med nasjonale tall. Det ble ikke funnet forskjell i prevalens av helsetjenesteassosierte urinveisinfeksjoner mellom kommuner og over tid, grunnet høyt forbruk av metenamin i en av kommunene ved observasjonsperiodens start. Konklusjon: Forekomst av helsetjenesteassosierte urinveisinfeksjoner ved 11 utvalgte sykehjem i Finnmark er stabil. Antibiotikabruk i disse sykehjemmene er redusert i tidsrommet 2017- 2019. Deltakelse ved NOIS-PIAH i sykehjem i Finnmark er mangelfull, noe som påvirker resultatets troverdighet, og indiserer at sykehjemmene ser begrenset nytte av å delta i prevalensovervåkningen.
Har probiotisk terapi effekt mot Clostridioides difficile-assosiert diare i sykehus? En systematisk litteraturstudie
(2022-10-05) Lysberg Brønlund, Anne Berit; University of Gothenburg/Institute of Biomedicin; Göteborgs universitet/Institutioen för biomedicin
Innledning: Clostridioides difficile-assosiert diaré (CDAD) er en sykdom som er karakterisert fra mild antibiotika-assosiert diarè, til alvorlig og livstruende pseudomembranøs kolitt på grunn av den toksin-produserende Clostridioides difficile. Clostridioides difficile- infeksjon (CDI) regnes hos voksne for å være en vanlig årsak til sykehuservervede infeksjon. Tidligere randomiserte kontrollerte studier som er registrert før 21. mars 2017, tyder på at probiotika er effektive for å forebygge CDAD hos pasienter som er innlagt på sykehus, spesielt de med høy risiko for CDAD. Nyere retningslinjer for klinisk praksis anbefaler likevel ikke probiotisk profylakse. o Formål: Hensikten med oppgaven er å undersøke om det finnes nye og godt dokumenterte studier som støtter eller styrker bruk av probiotika for å forebygge og/eller redusere CDAD til innlagte eller nylig utskrevet voksne pasienter som mottar antibiotikabehandling. o Metode: Kliniske studier fra 2017-2022 som undersøkte probiotika for forebygging av CDAD eventuelt antibiotika-assosiert diarè (AAD) i tillegg, eller C. difficile-infeksjon inngår i litteraturstudien. Kun studier med engelskspråklige tekst og voksne pasienter er inkludert. Det er utført søk i databasene Pubmed og Google Scholar. Studiene er kvalitetsvurdert ved bruk av systemet GRADE (Grading of Recommendations, Assesment, Development and Evaluation). o Resultat Fem kliniske studier (17205 deltakere), to av dem randomiserte og blindet oppfylte kvalifikasjonskravene for vår gjennomgang. Kvaliteten på dokumentasjonen i disse studiene ble vurdert som høy for én, lav for tre og svært lav for tre av totalt syv relevante utfall. Studien med høyest dokumentasjonskvalitet viste ingen signifikant effekt av probiotika mot AAD, mens resten viste at probiotika kunne redusere forekomsten av CDI spesielt hos eldre pasienter under antibiotikabehandling. o Konklusjon/Betydning: Man finner fortsatt lav evidens for at probiotika kan forebygge eller redusere CDAD til innlagte eller nylig utskrevet voksne pasienter som mottar antibiotikabehandling.
Dare to dive in? Antibiotic resistant bacteria in recreational water in Gothenburg, Sweden
(2022-10-05) Vilderstorm Bengtsson, Julia; University of Gothenburg/Institute of Biomedicin; Göteborgs universitet/Institutioen för biomedicin
BACKGROUND Antibiotic resistant bacteria constitute a major global public health threat. Certain environments and settings contribute to the dissemination of such bacteria, and of antibiotic resistance genes. Understanding how pathogens acquire resistance, and when and where humans are exposed to such pathogens in a way that can cause colonization and infection, is crucial in tackling antibiotic resistance. AIM This study examined bacteria exhibiting resistance to fluoroquinolones or with phenotypic resistance resembling ESBL/ESBLCARBA in public swimming pools and in freshwater lakes used for recreational activities in the Gothenburg area. MATERIALS AND METHODS Water samples were cultivated on media selecting for gram negative and gram positive bacteria as well as enterococci. Gram negative bacteria were tested for resistance towards cefotaxime, meropenem, temocillin, and ciprofloxacin. RESULTS In all but one lake, bacteria exhibiting resistance to at least one antibiotic was found. Resistance against cefotaxime was most commonly found. Gram negative bacteria was more prevalent after incubation in 30 ℃ compared to 37 ℃. No viable bacteria was found in pools. DISCUSSION Chlorination of public pools seems effective in killing bacteria. Using freshwater lakes for recreational activities may constitute a risk for acquiring antibiotic resistant bacteria. IMPLICATIONS More research is needed to understand the risk for colonization and symptomatic infection associated with using lakes and pools for recreational activities. There is also a need to evaluate protocols for cultivation of water from lakes and pools.
Identifikation af barriere og fremmende forhold for forebyggelse af infektioner i forbindelse med pleje og behandling i primær sektor. Et kvalitativt interviewstudie.
(2022-10-06) Toft, Lene; University of Gothenburg/Institute of Biomedicin; Göteborgs universitet/Institutioen för biomedicin
Introduktion: At modtage pleje og behandling i hjemmets trygge rammer kan have flere fordele for borgerne. Pleje og behandling udføres i dag, i stigende grad i borgerens eget hjem, af både sygeplejersker og plejepersonale uden medicinsk uddannelse. Infektioner er en hyppig årsag til ikke planlagte indlæggelser blandt borgere, der modtager pleje og behandling i eget hjem. På hospitaler og plejehjem undervises der i de infektionshygiejniske retningslinjer og der auditeres på om de efterleves. Men i borgerens eget hjem er risikomønstret anderledes, ofte uerkendt og til tider komplekst og man ved ikke meget om hvordan infektioner kan undgås i denne kontekst. Formål: Formålet med projektet er at afdække og beskrive hvordan sygeplejersker i primær sektor identificerer borgere, der modtager avanceret pleje og behandling i eget hjem i risiko for infektion. Endvidere er ønsket at afdække barrierer og fremmende forhold for, at sygeplejersken oplever at forebyggelsen af infektioner kan efterleves og udføres, i henhold til de generelle og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer. Metode: Mindre litteraturstudie kombineret med individuelle semistrukturerede kvalitative interviews. Resultater: De fleste sygeplejersker mente, at efterlevelse af de infektionshygiejniske retningslinjer var afgørende for at forebygge infektion, men efterlevelsen kunne være udfordret at den specifikke kontekst, borgerens eget hjem. Sygeplejerskerne identificerede en forskel mellem hospitalskonteksten, ”Hvor alt er tilladt” versus behovet for at tilpasse sig de forhold som eksisterer når sygeplejersken er ”Gæst i hjemmet”. Faktorer der blev anset for at muliggøre infektionskontrol, omfattede nem adgang til hånddesinfektionsmiddel og personlige værnemidler. Barriere som blev identificeret kunne være vanskeligheder med at finde rene overflader for, at kunne udføre procedurer som sårbehandling og kateterskift og endda dårlig belysning. Håndhygiejne kan blive kompromitteret af mangel på rindende vand, sæbe og rene håndklæder. Instrumenter beregnet til engangsbrug kunne bruges gentagne gange, hvilket førte til tvivl om korrekt sterilisering. Endvidere kan det være svært at opbevare sårmaterialer under aseptiske forhold, når de opbevares i borgerens eget hjem. Utilstrækkelig viden om infektionssygdomme og metoder til forebyggelse af disse, blandt andet plejepersonale resulterede i at personalet brugte enten for få eller for mange personlige værnemidler. Sygeplejerskerne medgav at uddannelse i de generelle infektionshygiejniske retningslinjer til andet plejepersonale, ville gavne borgerne, da infektioner dermed kunne undgås og identificeres på et tidligere tidspunkt end i dag. Pårørende blev generelt set som allierede, der kunne indgå i samarbejde om infektionskontrol og overvågning af borgerens helbredstilstand. Flere af de interviewede sygeplejersker udtrykte ønske om at drøfte problemer og udfordringer med overholdelse af de infektionshygiejniske retningslinjer med deres kolleger. Konklusion: Der blev identificeret flere barriere, der øger risikoen for infektion når pleje og behandling sker i borgerens eget hjem, men også fremmende forhold. Undervisning såvel som diskussion blandt personalet kan være med til at forbedre disse forhold. Betydelse: Da mange borgere i dag modtager pleje og behandling i eget hjem, og da infektioner er almindelige i denne sammenhæng, bør der sættes fokus på hvordan plejepersonalet kan implementere de infektionshygiejniske retningslinjer
KONTAMINERET KEYBOARD I ULTRALYD - ET KVANTITATIVT STUDIE OM BAKTERIEL FOREKOMST PÅ ULTRALYDSAPPARATER
(2023-12-22) Seneca Schmidt, Brian; University of Gothenburg/Institute of Biomedicin; Göteborgs universitet/Institutioen för biomedicin
Baggrund: Med et stort flow af ambulante og indlagte patienter til ultralydsundersøgelse på røntgenafdelingen på Hvidovre Hospital, København, er der dagligt mange berøringsflader med patienter og patientkategorier. Kritisk syge der ikke kan transporteres til røntgenafdelingen fx intensivpatienter, undersøges på stuen med mobile ultralydsapparater. Ultralydsapparaterne har mange flader som er svære at rengøre, og ofte ses rester af gel efter rengøring. Formål: At undersøge om der findes patogene bakterier i overfladeprøver indsamlet på 6 ultralydsapparater i røntgenafdelingen, og om myndighedsbestemte retningslinjer og grænseværdier for bakterier efter rengøring efterleves. Metode: Et kvantitativt observationsstudie, hvor prævalensen af bakterier på 5 udvalgte fokuspunkter på de 6 ultralydsapparater blev målt via trypsan soya agar aftryksplader (TSA). Pladerne blev inkuberet og aflæst efter 24 og 48 timer. Total antal colony forming units (CFU) pr plade blev talt, og morfologisk forskellige bakteriekolonier på species niveau identificeret via Maldi-TOF. Resultater: 60 prøver blev taget, og 2 måtte ekskluderes grundet fejl. Af de 58 inkluderede prøver havde 90% af prøverne bakteriel påvisning. Der blev fundet 19 forskellige mikroorganismer; koagulase-netative staphylokokker (KNS), Staphylocccus aureus, andre gram-posite bakterier samt en gram-negativ. 54% af prøverne bestod af KNS som alle kan være opportunistisk patogene. 3 ud af 5 fokuspunkter havde acceptable CFU/cm2 (p<0.003). 24% af prøverne levede ikke op til fastsatte grænseværdier for total antal CFU/cm2 på under 2.5, dog var dette ikke statistisk signifikant (p<0.37). Der blev påvist S. aureus som ikke må forefindes på rengjorte flader. Konklusion: Der blev identificeret forskellige miljøbakterier, bakterier fra hudens normalflora samt patogene bakterier på rengjorte områder. En stor del påviste bakterier er opportunistisk patogene, og sammen med Enterococcus faecalis og S. aureus kan de potentielt udgøre en smitterisiko for patienterne. Betydning: Studiet giver anledning til overvejelser, om nuværende introduktionsprogrammer til infektionshygiejne samt oplæring i korrekt rengøring, er tilstrækkelige eller om nye tiltag skal iværksættes.
Kartläggning av vårdrelaterade infektioner och antibiotikaanvändning i hemsjukvården
(2023-12-22) Dahlberg, Kasper; University of Gothenburg/Institute of Biomedicin; Göteborgs universitet/Institutioen för biomedicin
Bakgrund: Vårdrelaterade infektioner (VRI) är en infektion relaterad till en vårdåtgärd som om den är undvikbar är en vårdskada. VRI orsakar onödigt patient lidande, längre vårdtider och ökade ekonomiska kostnader för vården. Hemsjukvård är idag en vanlig vårdform och antas växa de kommande åren. Det finns årliga mätningar på VRI och antibiotika inom både sjukhus och vård- och omsorgsboende, hur det ser ut inom hemsjukvård är okänt. Syftet med studien är att få kunskap om VRI och antibiotikaanvändning inom hemsjukvården. Vetenskapliga frågeställningar: 1. Vilken är förekomsten av VRI hos patienter inom hemsjukvården? 2. Hur vanligt är det att patienter inom hemsjukvården står på antibiotikabehandling? 3. Kan kända riskfaktorer för VRI kopplas till förekomst av infektioner hos patienter i hemsjukvården? Metod: En deskriptiv studie med fokus på VRI och antibiotika samt en sambandsanalys av riskfaktorer för VRI. Datainsamlingen är utförd av sjuksköterskor som arbetar inom hemsjukvården i stadsdelsområdet Centrum i Göteborg. De patienter som blev inkluderade hade besök av en sjuksköterska under vecka 10, 2023. Kartläggningen har fokuserat på följande typer av VRI: Läkemedelsrelaterad infektion, postoperativa infektioner och övriga ingreppsrelaterade infektioner. Även sårinfektioner och infektioner som tillkommit på mätdagen utan tydlig koppling till omvårdnadsåtgärd registrerades. Data för antibiotika som studeras är typ av antibiotikapreparat samt den givna indikationen för ordination enligt förskrivande läkare. Resultat: Studien lyckades kartlägga 302 patienter under vecka 10, 2023, vilket var 72% av de totala besöken som gjordes under vecka 10. Totalt hade 10 patienter en VRI och totalt hade 29 patienter någon form av infektion. 18 patienter behandlades med antibiotika, där flukloxacillin behandling för sårinfektion var den vanligaste ordinationen. Sambandsanalysen visade att urinkateter (p=0,002), kirurgiskt ingrepp de senaste 30 dagarna (p=0,004) och en barriärbrytandeinfart var riskfaktorer (p=0,002) som var associerade med VRI. Slutsats: Resultatet visar att VRI och antibiotikaanvändning är något mer förekommande inom hemsjukvården än inom vård- och omsorgsboenden i Sverige. Riskfaktorer som urinkateter och kirurgiskt ingrepp de senaste 30 dagarna är associerade med VRI. Studien mäter VRI och antibiotikaanvändning inom hemsjukvården och kan ses som en grund för fortsatt arbete inom ämnesområdet.
Sjuksköterskors upplevelser av etiska konflikter under covid-19-pandemin på en infektionsklinik
(2023-12-22) Edsberger, Gabriella; University of Gothenburg/Institute of Biomedicin; Göteborgs universitet/Institutioen för biomedicin
Introduktion: Etiska konflikter är något sjuksköterskor världen över ofta ställs inför i sitt dagliga arbete. Covid-19-pandemin som drabbade världen våren 2020 ledde till stora samhällsförändringar. Inom sjukvården förändrades snabbt rutiner och arbetssätt. Arbetsbelastningen var hög och osäkerheterna gällande såväl diagnostik, behandling, omvårdnad och smittrisker var stora. I samband med pandemin uppstod nya situationer där etiska konflikter inte kunde undvikas. Syfte: Syftet med detta arbete är att öka kunskapen om sjuksköterskors upplevelser av etiska konflikter, som arbetande på en infektionsklinik, under covid-19-pandemin med primärt fokus på hygienrutiner och smittrisker. Metod: Enskilda semi-strukturerade intervjuer följt av transkribering och kvalitativ innehållsanalys. Resultat: Åtta intervjuer genomfördes på en Infektionsklinik i västra Sverige. Analysen av materialet delades in i fyra huvudkategorier och sju subkategorier. De fyra huvudkategorierna var Anhöriga, Skyddsutrustning, Patienten samt Rollen som sjuksköterska. Studiens resultat visar att etiska konflikter har varit vanligt förekommande i sjukvården under covid-19-pandemin, i synnerhet relaterat till besöksrestriktioner och skyddsutrustningens negativa påverkan i omvårdnadsarbetet. Konklusion och betydelse: Studien ger ökad kunskap och förståelse av de etiska konflikter som kan uppstå̊ i samband med en pandemi, relativ betydelse av målkonflikter och ökad förståelse av den stress som det kan medföra. Studien kan även ge en inblick i den extremt föränderliga arbetsmiljön och höga arbetsbelastningen som uppstår i samband med stora utbrott av smittsamma sjukdomar. Trots detta beskrivs även en positiv utveckling i arbetet med nya lärdomar. För att kunna omvandla erfarenheter till kunskap behöver etiska konflikter belysas och etisk reflektion för att kunna utveckla och förbättra omvårdnaden. Fortsatt forskning om etiska konflikter ur såväl patientens som vårdpersonalens perspektiv behövs för att öka kunskapen.
Helsepersonell sin erfaring med smittesporing av apekopper – en kvalitativ studie
(2023-12-22) Simensen, Ina; University of Gothenburg/Institute of Biomedicin; Göteborgs universitet/Institutioen för biomedicin
Bakgrunn I mai 2022 ble det påvist flere tilfeller av virussykdommen apekopper utenfor endemiske områder i verden. Apekopper er endemisk i sentral- og vestafrikanske land. Det ble meldt om smittekjeder hovedsakelig blant menn som har sex med menn uten forutgående reise i endemiske områder. Helsepersonell i Oslo kommune fikk i oppgave å smittespore. For intervjuobjektene var dette en ukjent sykdom og det fantes ingen prosedyrer for hvordan dette skulle håndteres. Formål Formålet med studien var å undersøke helsepersonell sine opplevelser og erfaringer med å smittespore apekopper i utbruddet 2022. Forskningsspørsmål Hvilke erfaringer gjorde helsepersonell seg ved smittesporing av apekopper i utbruddet i 2022? Hva erfarte helsepersonell ved smittesporing av apekopper som en ny sykdom? Materiale og Metode Det ble gjort enkeltvis semistrukturerte intervjuer med seks helsepersonell ansatt i ulike bydeler i Oslo kommune. Materialet ble analysert med Malterud sin kvalitative metode; Systematisk tekstkondensering. Resultat Intervjuobjektene syntes at smittesporing av apekopper gikk relativt greit da de hadde nylig erfaring med smittesporing fra Covid-19 pandemien. De påpekte at det var avgjørende å ha tilpassede verktøy og faglig bistand. Smittesporing knyttet til seksuell aktivitet opplevdes mer utfordrende. Å ha lite kunnskap om sykdommen apekopper skapte utrygghet i rollen, spesielt hos sykepleierne. Flere mente at det hadde lettet og styrket arbeidet hvis de hadde samarbeidet med andre bydeler. Informasjonen fra index kunne ofte være mangelfull og begrense videre smittesporing. Tross dette mente alle det var viktig å smittespore for både utbruddet og index sin del da det var viktig informasjon som skulle deles begge veier. Konklusjon Når helsepersonell skal smittespore nye sykdommer er det viktig med erfaring, tilpassende verktøy, kunnskap, faghjelp og samarbeid for å gjøre dette komplekse arbeidet.
Mundhygiejne til beboere på plejehjem i et infektionshygiejnisk perspektiv – en kvalitativ undersøgelse blandt SOSU-medarbejdere i Københavns Kommune
(2023-12-22) Gosmann, Fanny; University of Gothenburg/Institute of Biomedicin; Göteborgs universitet/Institutioen för biomedicin
Baggrund Manglende mundhygiejne kombineret med forskellige risikofaktorer kan associeres med pneumoni og risiko for indlæggelse. Danmark har en relativ høj incidens for pneumoni som forebyggelig indlæggelse blandt ældre. På trods af systematisk forebyggende tandpleje til københavnske plejehjemsbeboere, ses problemer med plak og tandkødsblødninger hos 18-23 %. Mundhygiejne vurderes samtidig til at være et dagligt plejebehov hos 75 %. Social- og sundhedsmedarbejdere (SOSU-medarbejdere) har det daglige plejeansvar for beboerne inklusiv mundhygiejne. Det undersøges derfor, hvordan disse forholder sig til mundhygiejne som infektionshygiejnisk indsats. Forskningsspørgsmål Hvilken viden og opfattelse har SOSU-medarbejdere om mundhygiejne som infektionshygiejnisk indsats blandt beboere på plejehjem? Hvilke forhold eller faktorer ser SOSU-medarbejderne som fremmende eller begrænsende i forhold til at understøtte eller udføre mundhygiejne? Metode Kvalitativ undersøgelse med semi-strukturerede individuelle interviews af seks erfarne SOSU-medarbejdere med plejeansvar for plejehjemsbeboere i København. Resultater Daglig mundhygiejne ses som en vigtig infektionsforebyggende indsats og som en hverdagspraksis, der giver velvære. Personligt kendskab, relation og samarbejde med beboeren er væsentlige forudsætninger, der fremmer mulighed for mundhygiejne, hvorimod vægring og manglende samarbejde hæmmer. Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og dårlig belysning angives som barrierer, ligesom del-proteser opleves som svære at gennemskue og håndtere. Tandplejen er den vigtigste samarbejdspartner i forhold til viden, sparring og feedback. Mundhygiejne ses desuden i et etisk perspektiv, hvor SOSU-medarbejderen er forpligtet til at varetage den plejeafhængige beboers helbred og samtidig forpligtet til at værne om beboerens autonomi ved ikke at overskride dennes grænser. Konklusion SOSU-medarbejderne forstår mundhygiejne som en vigtig infektionshygiejnisk opgave. Tryg relation, accept og samarbejde er de vigtigste forudsætninger for opgaven, mens hensynet til beboerens autonomi kan betyde nødtørftig og lejlighedsvis udførelse af mundhygiejne, særligt hos kognitivt svækkede beboere. Hyppigste barrierer for mundhygiejne er manglende samarbejde eller vægring fra beboeren samt fysiske forhold som dårlig belysning og ubekvemme arbejdsstillinger, hvilket bør medtænkes ved indsatser, der skal forbedre beboernes mundhygiejne.

Browse

Browsing Magisteruppsatser - M2CMA by Issue Date